MMA ordbogen
, af Tue K. Trnka, MMAReporter.dk, med stor tak til Thomas la Cour for al den verbale sparring omkring dette ”lille” projekt.

Da MMA (Mixed Martial Arts) er en sammensætning af forskellige kampsporte, følger de forskellige teknikkers navne naturligvis med fra deres respektive kampsporte. Derfor er der mange udtryk der er taget fra japansk, portugisisk og engelsk. Jeg vil her prøve at forklare diverse MMA-udtryk, så det bliver lidt nemmere for nye fans at komme "ind" i gamet:

Abu Dhabi Combat Club/ADCC: Er det uofficielle verdensmesterskab i Submission Wrestling. Det bliver som regel afholdt i Abu Dhabi (hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater). De royale i De Forende Arabiske Emirater er STORE fans af grappling, og valgte derfor at bruge deres lokale klub, Abu Dhabi Combat Club til at afholde et årligt stævne, hvor de samler de bedste af de bedste og afholder en enorm turnering. Der er kvalifikationsrunder rundt om i verden, hvor kæmperne så kan kvalificere sig til den store turnering. Enkelte kæmpere bliver også inviteret til at deltage. Der er stor prestige og penge i at deltage og vinde i ADCC, og deltagerne bliver behandlet meget flot.


Albue
: Er et punkt på kroppen der er meget skarpt, og kan derfor skabe store ydre skader, i form af flænger osv. Derfor er direkte albuer på gulvet sjældent tilladt, mens det er tilladt med ”underarme” i mange stævner. Dvs at det er tilladt at ramme med albuen, så længe man ikke rammer med spidsen af albuen, men med enden af underarmen.


Americana/Keylock/Kimura/Hammerlock
: Er en skulderlås, hvor man danner en såkaldt figure-4 med sine arme (dvs tager fat omkring dit eget håndled på modsat arm), bøjer modstanderens arm i 90 grader (underarmen peger enten ned langs kroppen eller op langs kroppen) og drejer armen ud i yderkant, så skulderen overdrejes til det maksimale. Peger armen ned langs kroppen, hedder låsen kimura/hammerlock. Peger armen op langs kroppen, hedder låsen keylock/americana. Skulderlåsen kan udføres fra guard, side mount og half guard + kimuraen ofte bruges bare til at vende folk med, fra guard.

Ankle Lock/Achilles Lock: Er en benlås hvor man fanger modstanderens ene ben med ens egne ben, fanger foden på benet i ens armhule, lægger armen nedenom benet (så armen ligger henover maven og underarmen skærer op i akillessenen) og fanger denne arms hånd med din anden hånd. Herfra hiver man så bagud og opad så man overbøjer ankelleddet.


Arm Triangle: Er et choke hvor man bruger modstanderens egen skulder og ens egen biceps til at lukke for modstanderens blodtilstrømning til hjernen. Choket udføres ved at man fanger modstanderens arm, mellem ens egen torso/hoved og hans eget hoved, hvorefter man bøjer armen ned omkring halsen og klemmer hånden på samme arm fast i den anden arms bøjede arm, der igen kontrollerer hovedet og låser stranguleringen. Det kan udføres fra mount, side mount og guard.

Armbar: Er en af de mest almindelige submissions, hvor man strækker armen helt ud, indtil armen bliver overbøjet. Det bliver gjort ved at man isolerer armen, ved at tage modstanderens arm mellem ens ben, kontrollere hans håndled med hænderne, hans albue ved at presse knæene sammen, hans hoved med det ene ben og hans torso med det andet ben, og så presse hoften opad. En armbar kan udføres fra guard, mount, back mount, side mount, north-south og hvis man har en triangle.


Back Mount: Er en position hvor den dominante kæmper kontrollerer den andens torso, ved at han har ”taget den andens ryg”. Dvs han sidder på modstanderens ryg og kontrollerer hans krop ved brug af sine ben (se ”hooks”). Man kan også have back mount, selvom man ligger nederst, ved at man kontrollerer den andens torso fra hans ryg. Fra back mount kan den dominante kæmper slå, give albuer og gå efter submissions.

Base: Er et udtryk man ofte bruger i MMA. Faktisk bliver udtrykket brugt i to sammenhæng: i forbindelse med en kæmpers baggrund og stabiliteten i en position. Når en kæmper har en baggrund i f. eks. Muay Thai, så siger man ”han har sin base i Muay Thai.” Men udtrykket bliver også brugt meget, når man snakker om positioner, når de to kombatanter enten kæmper for nedtagninger eller ruller på gulvet. Hvis en kæmper sidder eller står meget solidt og ikke lige kan flyttes/nedtages, så siger man ”han har en stærk base.”

BJJ/Brasiliansk Jiu-Jitsu/Gracie Jiu-Jitsu: Er kort sagt en effektiviseret gulvkamps-udgave af almindelig Jiu-Jitsu/Judo. Den korte udgave (den lange findes her: http://www.gracieacademy.com/generations/helio.shtml) er at Helio Gracie videreudviklede de traditionelle Jiu-Jitsu teknikker, da mange ikke fungerede for ham, pga hans svage fysik, og lavede hans eget system. BJJ er en helt essentiel del af MMA, og Helios søn, Royce, revolutionerede kampsportsverdenen og generelt folks syn på kampsport med hans bedrifter i de første UFC stævner, hvor han præsterede at besejre meget større modstandere, med stor lethed.


Body Triangle: Er en position hvor man i stedet for at bruge sine hooks, når man har ryggen (det mest normale), så hooker man sit eget ben, præcis ligesom i en almindelig triangle. I sjældne tilfælde kan det få modstanderen til at klappe ud, da presset fra modstanderen stålcup bliver for voldsomt for ryggen. Heraf udtrykket "cupfuck."

Boksning: Bliver brugt rigtig meget i MMA, men pga handskernes størrelse og modstanderens muligheder for at forsvare sig selv, så bruges der andre strategier til at slå, end i boksning. F. eks. så er dobbelte jabs nærmest ikke-eksisterende i MMA, da det er for nemt at shoote på. Ellers er de almindelige slag fra boksning (jab, kryds, hook, uppercut + kropsslag) tilladt.


Brasiliansk Jiu-Jitsu: Se "BJJ."


Brydning: Er en af de bedste måder at træne nedtagninger på. Inden for den traditionelle brydesport, så er der to grene: græsk-romersk og fristil. I græsk-romersk brydning må man kun bruge overkroppen og armene til at kaste med, og det er også kun det område der må angribes. I fristils brydning må man både gribe om benene og bruge benene når man laver nedtagninger.


Catch Wrestling
: Er en tidligere meget udbredt vesterlandsk brydeform, der ligner fristilsbrydning, men med den forskel at submissions er tilladt. Det var denne stil prowrestlere benyttede før kampene blev aftalt spil. Især den japanske mma tradition er blevet meget påvirket af Catch Wrestling gennem indflydelse fra bl.a. Lou Thesz og Karl Gotch.


Clinch
: Er navnet på den distance hvor man er så tæt på at man har fat i hinanden. Herfra kan der laves nedtagninger og affyres strikes (ofte knæ).


Cross Training/Krydstræning
: Er når man træner i flere discipliner, for at opnå en større samlet styrke i de forskellige distancer. F. eks. efter Royce Gracies gennembrud med BJJ i UFC 1, fandt mange ud af at det var nødvendigt at krydstræne i BJJ, for at kunne klare sig på gulvet. I dag træner alle seriøse MMAere alle tre distancer (stående, clinch og gulvkamp), ved at blande flere forskellige traditionelle stile, som Muay Thai, boksning, BJJ og brydning, for at nævne den mest brugte variant.

Dirty Boxing: Er navnet på den måde at slå på, hvor man har fat i modstanderens krop (ofte hovedet) med den ene hånd og slår med den anden. Dette er ikke tilladt i almindelig boksning, derfor udtrykket ”dirty boxing.”


Double Leg
: Se ”Shoot”.

European Vale Tudo/EVT: Et relativt nyopstartet MMA stævne, med Shooters MMA i ryggen. De satser stort og gør det flot. Carl Otto Knudsen er EVTs president, mens Marko Ervasti er matchmaker og kampleder.


Fight  Arena: Er et mixed style stævne, hvor der både er Muay Thai og MMA kampe (Shooto). Stævnet arrangeres af Brian Talarek.


Fight Back
: Det første MMA stævne i Danmark. Claus Mandal fra SFA er manden bag stævnet, der havde 7 udgaver. Mandal har stoppet med at arrangere MMA udgaven af Fight Back, men arrangerer Fight Back SW (submission wrestling).


Figure Four
: Er et holdegreb der benyttes ved en række submissions. F. eks. ved en toe hold. Navnet kommer fra den form der dannes (4, hvor ens hoved er den øverste del af 4-tallet, den skrå og horisontale er den arm der griber fat om håndleddet og den vertikale streg den arm der gribes fat om), når man griber om den modsatte arms håndled.

Free Fight: Se ”MMA.”

Gracie: Er en berømt brasiliansk familie, hvor Helio Gracie udviklede det der i dag kaldes BJJ. Flere af hans sønner tog kampsportsverdenen med storm. Rickson og Royce er to af de mest kendte.


Grappling
: Er en bredt navn for alle former for kamp uden strikes.

Ground`n`Pound/GnP: Er den beskrivelse man bruger om den måde at kæmpe på, hvor man tager modstanderen ned, får en dominerende position og slår ham i stykker derfra.


Guard: Selvom det er ønskeligt at være øverst, så kan den nederste kæmper kontrollere den øverste kæmpers torso med sine ben, så han kan stoppe angreb og selv angribe med submissions. Dette kaldes guarden. Den lukkede guard, er når man krydser benene og låser dem, bag modstanderens ryg. Den åbne guard, er når benene ikke er låst. Har man kun kontrol over modstanderens ene ben (dvs han har fået sit ene ben forbi ens guard), med ens egne ben, kaldes det half guard. Her kan du læse mere om de forskellige måder at kontrollere sin modstander ved hjælp af guarden.


Guillotine
: Er den mest succesfulde stående submission i MMA og er et choke. Der er variationer af guillotinen der kan gøre den til en neck crank, men normalt er det et choke der udføres ved at man fanger modstanderens hoved i ens egen armhule. Herfra bøjer man armen ned omkring hans hals, fanger hånden på den anden side af hans hoved med den anden hånd og trækker opad. Da hans hoved er fanget i armhulen, vil presset fra armene lukke for blodtilstrømningen til hans hoved. Ofte hopper folk til guard når de har guillotinen, så modstanderen ikke kan manøvrere sig ud af choket stående.


Gulvkamp/Ne-Waza
: Er når man ”ruller” på gulvet. Dvs kamp uden strikes, med fokus på submissions. BJJ og Submission Wrestling er begge to discipliner hvor der er stor fokus på netop gulvkamp.


Hammerlock: Se "Americana."

Heel Hook
: Er en af de mest frygtede submission, pga skaden den kan forårsage. Benlåsen går ud på at fange modstanderens ene ben med dine egne ben, låse tæerne fast i armhulen eller bag hovedet, og så dreje hælen mod dine egen krop ved hjælp af de midterste 10 cm af underarmen. Dette skaber et enormt rotationelt pres på knæ og ankel, der i værste tilfælde kan ødelægge knæet.


Hooks
: Er den beskrivelse man bruger om benenes funktion når man har back mount. Benene glider respektivt ind mellem modstanderens ben, så de ligger på indersiden af hans lår og derfor kontrollerer hans bevægelse og fungerer som kroge, så man kan sidde fast. Alternativet til hooks er en body triangle, som er en teknik hvor man lægger det ene ben på tværs henover modstanderens mave, fanger vristen i ens egen knæhase på modsat ben og lukker dette for at opnå kontrol.


Inverted
: Er en tillægsbeskrivelse man bruger på submissions der kommer fra en modsat vinkel. F. eks. er en inverted heel hook en benlås hvor man drejer benet over i modsat armhule, og drejer så benet i den modsatte retning.


Judo
: Er en kampsport der fokuserer på nedtagninger og gulvkamp. Selvom der trænes med gi og mange nedtagninger er baseret på muligheden for at gribe fat i gi`en, så er Judo meget anvendelig til brug i MMA. Desuden er Judo en af verdens største kampsporte.


K-1 (skrevet af Thomas "Larsenator" Larsen)
: Er et resultat af ”Karate Japan Open”, som i 1992 var det første karate event, hvor der blev brugt boksehandsker og slag til ansigtet i de forlængende runder. Derfor var det også fra starten tiltænkt, at der skulle være tre vægtklasse i denne organisation – ganske som i Knock Down Karate: Let-, mellem- og sværvægt / åben klasse. Den første K-1 turnering blev afholdt i Tokyo i 1993, medens den første K-2 turnering blev afholdt senere samme år – der blev kun afholdt tre eller fire K-2 turneringer. K-1 er ikke en sport men et format, hvor kæmpere fra forskellige discipliner kan mødes og teste deres færdigheder. K står for Knock Out, Karate, Kenpo, Kickboxing (herunder Muaythai / thaiboksning), Kung Fu m.v., medens ettallet står for nummer et (som i den / det bedste), og navnet skal hermed signalere, at der er tale om de bedste stående kæmpere fra hele verden, der kæmper i et format med en høj knock out rate. I dag er K-1 det største kickbokse event i verden, og der kæmpes igen i mellemvægt, som nu kaldes for K-1 World Max, samt i MMA, ved nogle af deres stævner.


Keylock: Se "Americana."

Kimura: Se "Americana."

King Of The Cage/KOTC
: Er et halv-stort stævne i USA, hvor mestrene ofte får adgang til at kæmpe i de helt store stævner.


Klatre
: Er det udtryk man bruger om det at bevæge benene opad mod modstanderens skuldre, når man har guard. Man klatrer for at nemmere kunne sætte submissions ind, da benenes høje position låser skuldre og arme, og gør det lettere at fange et lem eller sætte noget op (f. eks. en triangle).


Kneebar
: Er i princippet den samme submission som en armbar, hvor man i stedet for at fange armen, fanger benet og overstrækker knæet. Ens egne ben bruges her til at låse modstanderens udsatte ben.


Kneeride: Er en meget dominerende position, hvor man lægger næsten al sin vægt på modstanderen, ved at lægge knæet på hans mave, samtidig med at man har fat i hans hovede og/eller krop for balance. Herfra kan man straffe modstanderen med strikes, glide videre over i mount eller evt gå efter submissions.

Knæ: Bliver brugt meget i MMA, både til hovedet, torso og ben. Detses mest far clinch, men også som flyvende varianter, udefra. Det er sjældent tilladt med knæ til hovedet, på gulvet.


Krydstræning
: Se ”Cross Training.”

Lay`n`Pray/LnP: Er den beskrivelse man bruger om den måde at kæmpe på, hvor man kun ligger ovenpå modstanderen uden at gøre noget. Også kaldt Hug`n`Tug i England.


McDojo
: Er et udtryk der er opstået, pga de alt for mange kampsportsklubber, der ikke underviser i funktionelle og realistiske teknikker, men til gengæld ofte tager mange penge for deres meget mystiske træning. Navnet kommer jo selvfølgelig fra McDonald`s ”restauranterne” og derfor McDojo, siden det ikke er en rigtig dojo.


Mix Fight
: Se ”MMA.”

MMA/NHB/Vale Tudo/Submission Fighting/Ultimate Fighting/Free Fight/Mix Fight: Er alle navne på den sport, hvor der kæmpes stående og på gulvet, med strikes, nedtagninger og submissions. Oftest bliver kampene kæmpet i et bur eller en ring, men også åbne arenaer bruges i enkelte stævner. Der bruges små, åbne handsker, så man både kan slå og tage fat med hænderne. Det er den mest alsidige og "frie" kampsport, da der er så få regler der begrænser kæmpernes muligheder. Man kæmper mod det ultimative mål, at få modstanderen til at klappe ud (at submitte), stoppe ham (TKO/KO) eller bare nedbryde ham strategisk og vinde på point. Gennem flere års "trial and error" har man fundet ud af hvilke teknikker og strategier der virker. Alt der ikke fungerer i kamp, bliver smidt væk, men alt bliver prøvet. På den måde er sporten konstant i en rivende udvikling, hvor nye træningsmetoder og -teknikker revolutionerer sporten. Dette er sporten, MMA. Alt efter hvilken organisation man kæmper i, kan arenaen og reglerne variere en smule. MMA = Mixed Martial Arts, og er det mest brugte navn. NHB = No Holds Barred. Vale Tudo = ”alt er tilladt” på portugisisk. Submission fighting er måske det mest korrekte udtryk, da man kæmper til en submitter (overgiver sig). Ultimate fighting-udtrykket stammer fra UFC, og bliver ofte brugt i media. Free Fight er også et almindelig udtryk i media, og kommer fra at man ikke kæmper under restriktive regelsæt. Mix Fight er igen en terminologi som stammer fra sportens blanding af kampsporte. Der findes selvfølgelig også andre termer og udtryk, men disse er dem man oftest støder på. Sporten har på et eller andet niveau altid eksisteret og der er blevet holdt mange undergrunds stævner og også nogle få store, internationale stævner (ulovlige, som lovlige) rundt omkring i verden. Fra 1925 af, eksploderede sporten i Brasilien, med alle Vale Tudo-kampene og fra 1993 af eksploderede MMA internationalt med UFC 1.


Mount/Full Mount
: Er en position hvor den dominante kæmper sidder ovenpå den andens bryst, med begge knæ som støttepunkter, på gulvet ved siden af modstanderens torso. Fra mount kan den dominante kæmper afslutte kampen med slag, albuer og submissions.


Muay Thai/Thaiboxing
: Er den hårdeste ”stående” kampsport (med knæ, albuer, slag og spark til både hoved, torso, arme og ben) og bliver trænet af alle seriøse MMAere.


Ne-Waza
: Se ”Gulvkamp.”

Neck Crank: Er navnet på en række meget ubehagelige holdegreb, man kan fange modstanderen i. De fleste fungerer halvt som et choke, ved at der lukkes for luftvejene, men holdegrebets hovedfunktion er at presse halsen ud i ekstreme positioner, med pres på.


Neck Tie
: Er et greb fra Muay Thai, som gør at man fastholder modstanderens hoved og delvist torso, så man kan affyre knæ fra clinch, med stor præcision. Man samler simpelthen hænderne bag modstanderens nakke, for at lave et neck tie.


No Holds Barred/NHB
: Se ”MMA.”

North-South/69: Er den position hvor man er i den stilling som man i sexens verden kalder 69. Dvs den der er øverst, har sit hovedet over den andens torso, og den der er nederst har sit hoved under den andens torso. Dette er en farlig position for den nederste i MMA (i de få turneringer hvor knæ og spark på gulvet er tilladt), da man er særdeles udsat for knæ og spark herfra. Ellers er der også muligheder for slag og submissions.


Octagon/Cage
: Er den ene arena der ofte ses i MMA. Buret ser meget voldsomt ud for udeforstående, men det handler ret og slet om sikkerhed. Når man kæmper i en ring, er der stor chance for at falde ud af ringen og komme til skade, hvis man bryder op lang tovene. Octagonen blev først set i UFC 1 og bliver brugt i de aller fleste amerikanske stævner. Der følger en del taktikker med, når man kæmper i buret, da man kan presse modstanderen op ad hegnet, så det er sværere at bevæge sig. Derfor er GnP meget effektivt i cage fights.


Omoplata
: Er en skulderlås der fungerer på samme måde som kimuraen, bortset fra at den laves med benene. Den laves normalt fra guard, hvor man fanger modstanderens arm med benene, drejer ud, så han lægges frem på maven hvor man så kan tvingen armen frem.

Overhook: Er det man kalder det greb man har, når man i clinch har fået ens egen arm over modstanderens, og kontrollerer denne. Double overhooks er så at man har denne position med begge arme.


Pancrase
: Startede ud som et af de første sanktionerede MMA stævner (udenfor Brasilien), i september 1993. Den gang var der en del andre regler end de bruger i dag, hvor det ligner det meste MMA. I starten bar kæmperne ingen handsker og der var der kun slag med åben hånd til ansigtet, og en del modifikationer, i forhold til dagens regler. De kaldte det ”hybrid wrestling.” Pancrase er stadigvæk en af de største events i verden og holdes altid i Japan.


Pankration
: I året 648 f. Kr blev Pankration optaget som sport i Olympiaden. Den voksede sig hurtigt til den mest populære sport, og blandt andet blev den trænet af mange filosoffer. Pankration var oprindelig en blanding af brydning og boksning, men udviklede sig hurtigt til noget der ligner MMA, som vi kender det i dag. Dvs der var submissions og GnP. En lille forskel fra i dag, er at de kæmpede nøgne!


Passe/Passere
: Er det udtryk man bruger om det at komme forbi en guard. Dvs når en kæmper prøver at komme forbi modstanderens ben, for at få half guard eller side mount, så ”prøver han at passe/passere guarden.”


Pride Fighting Championship
: Er den største MMA event i verden, pt. Her kæmper de bedste af de bedste i de tungere vægtklasser, i Japan. Hver eneste Pride stævne er en kæmpe begivenhed i Japan, og selvom stævnerne ofte bliver holdt på udendørs stadioner med plads til optil 90,000 tilskuere, så bliver billetterne altid udsolgt på få timer. Pride er meget spektakulært og har mange show-elementer med.


Rear Naked Choke
: Er en af de mest almindelige chokes, hvor man lukker for blodtilførslen til hovedet, ved at man presser på halspulsårene med biceps og underarm. ”RNC” bliver udført bagfra, ved at man bøjer armen ned omkring halsen (albuen peger nedad) og klemmer hånden på samme arm fast i den anden arms bøjede arm, der igen kontrollerer hovedet og låser stranguleringen.


Reversal: Se "Sweep."

Rope Escape: Er en måde at slippe ud af en submission på, ved at man tager fat i et af rebene i ringen. Kamplederen stopper
så kampene og restarter kæmperne stående, men 3 rope escapes = tab. Hvert rope escape tæller selvfølgelig kraftigt imod en, hvis kampen går tiden ud. Kan man ikke få fat i ræbene, så er rope escape ikke en mulighed. I de stævner hvor rope escape bruges, prøver den der er i gang med at submitte modstanderen derfor at få trukket modstanderen midt ud i ringen, så rope escape ikke er en mulighed. Rope escapes blev tidligere brugt i nogle af de store japanske stævner (f.eks. Rings), men det ses meget sjældent i dag.

Sambo: Er en kampsport der stammer fra Rusland. Der er stor fokus på benlåse og kast. I Sambo har udøverne kun gi-jakke på, men til gengæld også sambosko, der minder meget om brydersko.


Shoot
: Er det man kalder den nedtagning hvor man ”skyder ind” (går meget dybt ned i knæ og eksploderer) i modstanderens ben, fanger dem med begge arme og tager ham ned. Også kaldt double leg takedown. "Shoot" bliver også brugt om ægte kampe indenfor japansk
pro-wrestling.


Shootboxing
: Er en kampsport, hvor de kæmper under Muay Thai regler, men hvor kast og stående submissions også er tilladt.


Shooters MMA
: Er en stor organisation, ledet af svenske August Wallèn. De har amatør turneringer i form af Submission Wrestling, Shootfighting og amatør MMA, men arrangerer nu også pro MMA, med EVT.


Shootfighting
: Er en mild form for amatør MMA, hvor der er slag og spark (+ knæ til kroppen) stående, nedtagninger og submission wrestling på gulvet. Dvs der er ingen form for strikes på gulvet. Der bliver brugt de relativt tykke Slayer-handsker og deltagerne skal også bruge benskinder.


Shooto
: Er et af de største stævner i verden, og har meget fokus på de lettere vægtklasser. Shooto fokuserer meget på sportssiden af MMA, og der er meget lidt show over det. Shooto har et lidt anderledes regelsæt end mange andre MMA-stævner, og der er c-, b- og a-class regelsæt, alt efter ens niveau (c-class kæmpes med hjelm og benskinder + det er uden slag på gulvet, f. eks., og er for begyndere). Udover det så har de et ret specielt pointsystem. Shooto Japan er det største stævne, hvor de bedste fightere kæmper, men der er afdelinger og mange andre lande. F. eks. Shooto Sweden, Shooto Finland, Shooto Hawaii osv. Brian Talarek er Shootos danske repræsentant og han arrangerer også Shooto-kampe. De fightere der gør det godt til Shooto-stævner kan få muligheden for at kæmpe ved Shooto Japan-stævnerne.


Side Mount
: Er navnet på en række positioner, hvor den øverste og dominante kæmper kontrollerer modstanderen fra siden, ved at ligge henover hans torso. Herfra kan han udføre slag, albuer, knæ og submissions.


Single Leg
: Er en almindelig nedtagning, hvor man fanger det ene ben med arme og tager modstanderen ned, ved at udnytte at han kun står på det ene ben, der nemt kan elimineres eller balancen kan fjernes.


Slag
: Se ”Boksning.”

Slam: Ved kast, hvor der opnås stor højde på, kalder man selve impakten for et slam. Man kan også slamme sig ud af enkelte submissions, ved at løfte modstanderen op og så kaste ham hårdest muligt ned i gulvet, så grebet mistes. Det ses sjældent, men et slam kan forårsage en KO.


Spark
: Ses ofte i MMA, men ikke nær så ofte som i andre discipliner hvor gulvkamp ikke er tilladt. Grunden er simpel, og det er at man er sårbar for nedtagninger når man sparker (står på et ben). Derfor er der stor fokus på de spark det er sværest at fange, low kicks. Dvs spark til låret af modstanderen. Der ses også high kicks (spark til hovedet), middle kicks (spark til kroppen) og andre variationer, men det er mere sjældent. Det er sjældent tilladt med spark til hovedet, på gulvet. Er de dog tilladt, så er stomps (dvs nedadrettede spark/tramp på en liggende modstander) meget brugt.


Sprawl
: Er det man kalder den måde at stoppe et shoot på, hvor man selv skifter niveau, får underhooket hans arme og således stopper hans fremdrift.


Sprawl`n`Brawl/SnB
: Er den beskrivelse man bruger om den måde at kæmpe på, hvor man stopper alle nedtagninger og kæmper stående (dvs med strikes).


Strikes
: Er den beskrivelse man bruger omkring alle former for slag, spark, albuer og knæ.


Støttepunkt: Er de dele af kroppen ens vægt ligger på. Står man op, så er benene de to støttepunkter. Ligger man på alle fire, så er det de to arme og de to ben som udgør de 4 støttepunkter. Fjerner man et eller flere af modstanderens støttepunkter, bringer man ham ud af balance og kan sweepe ham.

Submission: Er engelsk for ”overgivelse”. Alle kampe der bliver vundet på tap out, er faktisk en submissions, men ofte bruger man udtrykket omkring alle former for ledlåse og stranguleringer.


Submission Fighting
: Se ”MMA.”

Submission Wrestling: Er en hybrid stil, der er skabt ved at blande alle grappling-formerne. Kort sagt, så er det brydning med submissions.


Sweep/Reversal: Er når man reverserer positionerne, så modstanderen går fra at være øverst til at ligge nederst, ved at feje hans støttepunkter væk eller fjerne hans balance.


Tage Ryggen
: Se ”Back Mount.”

Takedown: Er det ofte brugt engelske udtryk for nedtagninger/kast.


Tap Out: Er den måde man kan give op på i MMA. Man klapper (tapper) tre gange på modstanderen eller på en del af kamparenaen (gulvet, ofte), for at tilkendegive ens overgivelse. Det kan også gøres verbalt.


TMA
: Er kort for Traditional Martial Arts. Dvs alle andre former for kampsport, end hybrid sporterne, som MMA, Submission Wrestling, Shootboxing osv. Ofte menes de mere budo-orienterede kampsporte. 


Toe Hold
: Er en benlås hvor man fanger modstanderens ene ben (ligesom i en kneebar), laver en figure four hvor man har fat i hans yderste del af foden, og presser så ankelleddet ud til det er overbøjet.


Triangle
: Er et choke hvor man bruger benene til at lukke for blodtilstrømningen til modstanderens hoved. Man fanger modstanderens ene arm inde i guarden (dvs han har den ene arm mellem ens ben, og den anden på ydersiden af det ene ben), lægger det ene ben op omkring hans hoved, så hans hoved bliver fanget i knæhasen, lader lægen presse hans hoved ned og fanger vristen i det modsatte bens knæhase. Herfra hiver man ned i hans hoved og lægger hans arm (den der er inde i choket) henover mod den modsatte side, så man maksimerer presset. Triangle choket udføres normalt fra guard eller mount.


Udstyr
: I MMA er der en del udstyr. Noget er valgfrit, andet er pålagt. For at starte fra toppen, så er tandbeskytteren pålagt. Rashguards (altså tights til overkroppen) bruges af meget få i MMA, men ses en gang i mellem. De er mere brugt i Submission Wrestling. Handskerne har ofte åbne håndflader, så det er nemmere at gribe om modstanderens lemmer, og størrelsen på handskernes fyld varierer fra stævne til stævne. Under handskerne så bruges der ofte bandage, og der er forskellig fra organisation til organisation hvad der tillades. I MMA ses der ofte tights, men også de mere almindelige (fra andre sporte) store, løse shorts (blandt andet fra Sprawl) er meget brugt. Under shortsene, så skal kæmperne have en skridtbeskytter på. Der bruges ofte en Thai-cup, af stål. Knæbeskyttere bruges sjældent, men er valgfrit. Brydersko ses ret ofte og har både fordeler og ulemper, og er igen et valgfrit element. Den store fordel ved brydersko er jo at man så står bedre fast, pga friktionen, men til gengæld så er man mere sårbar for benlåse, igen pga friktionen. Det er ikke tilladt med nogle form for smørelse på kroppen (vaseline etc), da det gør at lemmene bliver alt for svære at fastholde til submissions.


Ultimate Fighting
: Se ”MMA.”

Ultimate Fighting Championship/UFC: Er den event der fik vestens øjne op for MMA, ved at arrangere det første vestlige MMA stævne i september 1993. UFC er kendt som ”MMA stævnernes bedstefar”, selvom sporten har eksisteret som vale tudo i Brasilien, siden starten af det 20. århundrede. UFC er i dag et af de største stævner i hele verden og holdes for det meste i USA.


Underhook
: Er det man kalder det greb man har, når man i clinch har fået ens egen arm under modstanderens og har fat rundt om skulderen. Double underhooks er så at man har denne position med begge arme.


Vale Tudo
: Se ”MMA.”

Viking Fight: Er en dansk event, som er en af Nordens største. Brian Talarek er manden bag, og der er ofte kampe af flere forskellige stilarter. Blandt andet Shooto- og Muay Thai-kampe.


Work: Er en kamp der er fixet. Dvs en kamp hvor resultatet er planlagt på forhånd.


Ellers er der en rigtig god side om MMA på Wikipedia, for dem der gerne vil lære mere!